Udskriv

Om lægen

Jeg har været overlæge de sidste 10 år og har en bred erfaring med udredning og behandling af voksne med psykiske problemer.

Min behandling bygger på et helheds-menneskesyn og den primære behandling er kognitiv psykoterapi.

Udredningen er en nødvendighed, således at jeg kan hjælpe dig bedst og med de udfordringer som du helst ser forandret.

Medicinsk behandling, som piller, er sidste valg i behandlingen og du vil kun få tilbudt medicin, hvis du selv ønsker det og er helt klar.

Mine spidskompetencer er depression, søvnproblemer, kriser og angst.

Jeg er også god til at hjælpe, hvis du har oplevet en dårlig periode i dit liv eller har haft en traumatiserende oplevelse.

Mine hovedinteresser er misbrug og afhængighed. Det kan være rusmidler som alkohol, hash eller kokain men også, hvis du er blevet afhængig af medicin som Benzodiazepiner eller har svært ved at komme ud af psykiatrisk medicin som ’lykkepiller’.

Til gengæld er jeg ikke særligt uddannet indenfor autisme eller psykiatriske udfordringer hos ældre og vil som udgangspunkt anbefale andre psykiatere til sådanne problemer.

Klinikken modtager patienter fra hele landet.